Kalkunfjæs 200x100
Størrelse: 200 × 100 cm
Materiale: Akryl på lærred.
Maleriet leveres som udgangspunkt uden ramme.
Jeg er selvfølgelig behjælpelig, hvis der ønskes indramning.
Et stort og farverigt portræt af en kalkun – 200 × 100 cm
"Kalkunfjæs" er et stort portræt af en kalkun malet i lyserøde og blå nuancer. Med en mørkeblå drømmende baggrund. Det tætte udsnit giver plads til fuglens mange folder, fjer og særlige ansigtstræk, som tilsammen skaber et motiv med masser af personlighed.
Historien bag maleriet
Jeg ville prøve at male det grimmeste dyr, jeg kunne komme i tanke om, og gøre det så smukt som muligt.
Valget faldt på kalkunen, som med sit rynkede hoved, den hængende hud og det lidt mærkelige udtryk ikke ligefrem er kendt som fugleverdenens skønhedsdronning. Men jo længere jeg arbejdede med motivet, desto mere interessant og charmerende blev den.
De lyserøde og blå farver giver kalkunen et helt nyt udtryk og viser, at selv det skæve og anderledes kan blive smukt.
Humor og masser af personlighed
Kalkunens intense blik og særlige ansigt giver maleriet et humoristisk udtryk. Samtidig gør det store format og de kraftige farver fuglen næsten stolt og majestætisk.
Maleriet passer godt til dig, der elsker usædvanlige dyr, farverig kunst og værker, som finder skønheden i det skæve og uperfekte.
Original kunst fra Bredahl Art
Alle mine malerier er originale værker, og der findes kun ét af hver. Når et maleri er solgt, er det væk.
Hvis dette maleri bliver solgt, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg maler gerne et nyt kalkunmaleri inspireret af samme idé – men aldrig en direkte kopi. På den måde får du altid et unikt maleri med sit eget udtryk