Stor orange kat 250x140
Størrelse: 250 × 140 cm
Materiale: Akryl på lærred.
Maleriet leveres som udgangspunkt uden ramme.
Jeg er selvfølgelig behjælpelig, hvis der ønskes indramning.
Et stort gepardmaleri – 250 × 140 cm
"Stor orange kat" er et stort maleri af en gepard, der roligt spankulerer gennem landskabet. Den karakteristiske pels med de sorte pletter står smukt mod en abstrakt himmel i blå, pink og gule nuancer, som giver værket masser af farver og personlighed.
Historien bag maleriet
Jeg har altid syntes, at geparden er et utroligt smukt kattedyr. Dens elegante bygning og de karakteristiske sorte pletter gør den til et af naturens mest unikke dyr.
Noget af det, jeg er allermest tilfreds med i dette maleri, er baggrunden. De mange lag blå, pink og gule farver giver værket et levende udtryk, og jeg synes, de passer utrolig godt sammen med gepardens naturlige pels. Det er en kombination, jeg stadig er virkelig glad for.
Et stort maleri med masser af personlighed
Det store format giver geparden masser af plads og gør, at den føles som en naturlig del af hjemmet. Det er næsten, som om en stor kat er flyttet ind og roligt bevæger sig gennem rummet. Kombinationen af ro, power og de kraftige farver giver værket masser af personlighed.
Det passer godt til dig, der elsker store kattedyr, farverig kunst og originale malerier med masser af karakter.
Original kunst fra Bredahl Art
Alle mine malerier er originale værker, og der findes kun ét af hver. Når et maleri er solgt, er det væk.
Hvis dette maleri bliver solgt, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg maler gerne et nyt gepardmaleri inspireret af samme idé – men aldrig en direkte kopi. På den måde får du altid et unikt maleri med sit eget udtryk.