På tilbud

Et stort pip 250x145

Udsalgspris

22.500,00 kr

  • - 0%
  • Normalpris 16.875,00 kr
    ( / )

    Størrelse: 250 × 145 cm

    Materiale: Akryl på lærred

    Maleriet leveres som udgangspunkt uden svæveramme.

    Jeg er selvfølgelig behjælpelig, hvis der ønskes indramning.


    Originalt isfuglemaleri i akryl – 250 × 145 cm

    "Et stort pip" originalt håndmalet isfuglemaleri 

    Med sine kølige blå rygfjer, varme gul/orange mavefjer og en abstrakt skov i den grønneste grøn bliver isfuglen nærmest umulig at overse. Selvom den er en af Danmarks mindste fugle, fortjener den efter min mening et stort lærred, hvor dens fantastiske farver virkelig kan komme til deres ret.

    Historien bag maleriet

    Isfuglen har gennem årene været et af de motiver, jeg oftest vender tilbage til. Selvom fuglen er lille, er dens farver så intense, at den næsten virker tropisk. Jeg bliver aldrig træt af at male den, fordi hver isfugl får sit eget udtryk.

    Jeg elsker at arbejde med kombinationen af de kølige blå rygfjer, de varme mavefjer og en næsten selvlysende grøn baggrund. Det giver mig mulighed for virkelig at lege med farverne og skabe et maleri, der fanger opmærksomheden, uden at miste følelsen af natur.

    Et stort maleri med masser af personlighed

    Med sine 250 × 145 cm er "Et stort pip" skabt til den store væg, hvor kunstværket får plads til at dominere rummet. Maleriet passer særligt godt ind i en moderne bolig, hvor de klare farver skaber liv og bliver et naturligt blikfang i stuen, entréen eller et åbent alrum.

    De kraftige penselstrøg og den abstrakte baggrund gør at tæt på opleves strukturen og detaljerne, mens motivet på afstand samler sig til en farverig og iøjnefaldende isfugl.

    Original kunst fra Bredahl Art

    Alle mine malerier er originale håndmalede værker, og der findes kun ét af hver. Når et maleri er solgt, er det væk.

    Hvis dette maleri når at blive solgt, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg maler gerne et nyt originalt værk inspireret af isfuglen og dens fantastiske farver – men aldrig en direkte kopi. På den måde får du altid et unikt kunstværk med sit eget udtryk.