Hærfuglen 150x100
Størrelse: 150 × 100 cm
Materiale: Akryl på lærred.
Maleriet leveres som udgangspunkt uden ramme.
Jeg er selvfølgelig behjælpelig, hvis der ønskes indramning.
Originalt hærfuglmaleri i akryl – 150 × 100 cm
"Hærfuglen" er et farverigt maleri af en hærfugl med dens helt særlige fjerkrone og lange næb. Fuglen er malet med et realistisk udgangspunkt, men med masser af farver i baggrunden, så hele værket får et levende og energisk udtryk.
Historien bag maleriet
Jeg synes, det er ret vildt, at sådan en smuk og næsten eksotisk fugl i sjældne tilfælde faktisk kan ses i Danmark, hvis man er meget heldig. Netop derfor fik jeg lyst til at male den.
Hærfuglen har noget helt særligt over sig med sin flotte krone og sit karakteristiske udseende. Det er en fugl, man virkelig lægger mærke til, og for mig var det derfor oplagt at i et male den, hvor dens personlighed og udstråling virkelig kunne komme frem.
Et fuglemaleri med farver og personlighed
De mange blå, grønne, pink og orange nuancer giver maleriet masser af liv, mens selve fuglen stadig bevarer et realistisk udtryk. Hærfuglens krone bliver et naturligt blikfang og er med til at gøre værket både elegant og lidt anderledes.
Det store lodrette format gør maleriet oplagt til en væg, hvor der gerne må komme både farver, natur og personlighed ind. Det passer godt til dig, der holder af fugle, dansk natur og dyremalerier med et lidt mere eksotisk udtryk.
Original kunst fra Bredahl Art
Alle mine malerier er originale værker, og der findes kun ét af hver. Når et maleri er solgt, er det væk.
Hvis dette maleri bliver solgt, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg maler gerne et nyt originalt hærfuglmaleri inspireret af samme idé – men aldrig en direkte kopi. På den måde får du altid et unikt kunstværk med sit eget udtryk.